Arbejdsform

Med udgangspunkt i et konkret og geometrisk formsprog, arbejder jeg med vævede vægtæpper.
I mine kompositioner søger jeg med få linier og former at opnå en spænding og en rumlig virkning, med inspirationer hentet fra den arkitektoniske formverden.
Tæpperne væves på en skaftevæv i billedvævsteknik, og materialerne er hovedsagelig indfarvet sisal og hør.

 Jeg planlægger og kuraterer gruppeudstillinger.

 

"De lysende konstruktionslinjer optegner et perspektivisk rum i mørket. Væveren Gudrun Pagter opererer med omhyggeligt gennemtænkte forskydninger i det visuelle felt. Skiftevis befinder øjet sig i planet eller vandrer i dybden, forført af indbildningskraften og den klassiske forventning til billedet som illusion om et rum. Den klassiske leg med, hvad som er forgrund og hvad som er baggrund, er til stede, men tilføjes det, at billedets motiv fremstår som et komprimeret udsnit af en langt større rumlig struktur, som har et liv uden for billedets afgrænsning. Gradvist åbner hendes meditative vævninger sig og de underspillede farvetoner tilføjer nye bløde dimensioner i det stramme rum."

Iben From
Direktør, KunstCentret Silkeborg Bad

Gudrun Pagter